SS-SPEJDERNE

SS-SPEJDERNE

Alt det spændende vi laver i sdr. stenderup

Om os

En glad gruppe

Til hverdag er vi 6 ledere og 5 grupperådsmedlemmer og vi nyder den tid vi bruger i spejdergruppen på at sørger for at alle børnene får den bedste mulige oplevelse med det at være spejder. Vi sørger for at aktiviteterne er både sjove, lærerige og strikket sammen på en sådan måde at alle kan være med.

Har du endnu ikke prøvet at være spejder kan det altid nås endnu, det er aldrig for sent at blive spejder.

Det er aldrig for sent at blive spejder

Vi har enheder til alle aldre, bæverne er de yngste og går i 0 eller 1 klasse. efter den hyggelige tid som bæver er det tid til at rykke op til Ulvende. hos ulvende er det at man begynder at lære kort og kompas, binde knob og bygge med rafter (en rafte er en afgrenet træstamme) og selvfølgelig lære man reglerne til at spille pløk (kom med, det er ikke en hemmelighed). Efter 2 spændende år som ulv rykker mand op til Juniorspejderne.

Når man bliver Junior, tager man for alvor hul på spejderlivet. Det er nu, at man bl.a. lærer at håndtere en økse og rejse et telt alene. Man begynder at lære at klare sig selv (bare rolig, vi holder ikke op med at spille pløk bare fordi man rykker op).

Når man når op og bliver Tropspejder bliver aktiviteterne mere krævende. Aktiviteter består i at tage forskellige mærker, forberede ture og lejre, eller hjælpe gruppen med større opgaver. Efterhånden som spejderne bliver ældre, stiger aktiviteterne i sværhedsgrad samtidig med at graden af “voksenstyring” falder.

Der bliver sat meget fokus på princippet “Learning by doing”. Man lærer kun at bygge et raftetårn eller lave mad over bål ved at gøre det.

På en regnvejrsdag “Mor, jeg VIL til spejder selvom det regner” -Søren

“Selvom vi stiller krav og giver beskeder er der altid plads til sjov og hygge” -Leder